Regeringen har foreslået en besparelse på 130 millioner kroner på erhvervsuddannelserne, men det vil ikke føre til flere faglærte. Tværtimod. Det skriver Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien og Jakob Engel-Schmidt, direktør for erhvervsuddannelser hos Niels Brock i et debatindlæg i Politiken.
Debatindlæg i Politiken – 2. oktober.
Af Jakob Engel-Schmidt, direktør for erhvervsuddannelser hos Niels Brock & Thomas Drustrup, adm. direktør i brancheforeningen Plastindustrien.
Landets erhvervsskoler skal til næste år spare 130 millioner kroner på erhvervsuddannelserne, hvis regeringens finanslovforslag ikke ændrer ordlyd. Det er en besparelse, som rammer på et særdeles kritisk tidspunkt, da der mere end nogensinde før er brug for at få flere faglærte ud på arbejdsmarkedet.
En ny analyse fra Dansk Industri slår fast, at der i år 2025 er en mangel på hele 44.000 faglærte, hvis vi ikke får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
LÆS MERE: Danmark mangler 44.000 faglærte i 2025
Allerede i dag kan man på daglig basis læse om virksomheder, som har massive problemer med at få faglært arbejdskraft, og den udfordring ser altså kun ud til at vokse fremover.
Analysen peger også på, at det både er produktionsvirksomheder og erhverv for kontor og handel, der i de kommende år kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.
Nødvendigt med prioriteringer
Udfordringen er med andre ord til at tage at føle på for et meget bredt udsnit af de danske virksomheder. Det er også årsagen til, at vi – en erhvervsskole med fokus på handelsuddannelser og en brancheforening forankret i industrien – har valgt at slå et fælles slag for at få de bebudede besparelser af bordet.
Vi er skam enige med regeringen i, at det er muligt at effektivisere uddannelsesområdet. Potentialet er imidlertid langtfra ens, og vi mener derfor, at det er nødvendigt med en skarpere prioritering mellem uddannelserne.
En klog tilgang vil derfor være, at lave en gennemgribende reform af taxameterniveauer, slanke de kornfede institutioner som STX og HF og gå mildere til de arbejdsmarkedsnære uddannelser.
Erhvervsskoler uddanner direkte til arbejdsmarkedet
Et stort set enigt Folketing vedtog sidste år en stor EUD-reform inklusiv en ambition om, at 25% af en årgang i år 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.
I dag er niveauet ikke engang 20%, og det er også svært at se, hvordan det skal kunne ændre sig, hvis den økonomiske favorisering af de gymnasiale uddannelser fortsætter.
Derudover ved vi, at næsten 30% af de unge, der får en rød studenterhue, ikke bruger eksamensbeviset til noget efterfølgende. Det er både samfundsøkonomisk og menneskeligt uheldigt.
Erhvervsskolerne uddanner derimod unge mennesker direkte til arbejdsmarkedet. Det vil derfor være uklogt at forringe erhvervsskolernes økonomiske vilkår, når de i forvejen er bagud i forhold til andre uddannelser.
Det er nemlig afgørende for danske virksomheder, at der bliver uddannet flere faglærte. Derfor bør erhvervsuddannelserne være mål for prioriterede politiske investeringer – og ikke besparelser via grønthøstermetoden.
LÆS OGSÅ: Plastbranchen skriger på arbejdskraft