Plastindustrien: Dansk forbud mod tynde plastposer er at sparke en åben dør ind

Det Økologiske Råd foreslår, at Danmark gør som Californien og forbyder lette engangsposer af plast. Men det er helt overflødigt, mener Plastindustrien. Danmark bruger allerede færrest engangsposer i hele EU, og vi bliver fremhævet som plastpose-duks. 

Del:

Kontaktoplysninger

Christina Busk, Miljøpolitisk chef: cb@plast.dk / 2949 4564

Fakta om plastposer:

  • Den danske afgift på plastbæreposer fra 1993 halverede det samlede forbrug fra ca. 800 mio. poser til godt 400 mio. poser.
  • Hver dansker bruger i dag 79 plastbæreposer om året. Af disse er kun 4 såkaldte engangsposer.
  • EU Kommissionen fremhæver Danmark som et mønstereksempel på et land, der har opnået store reduktioner via afgifter.
  • 99 % af plastemballagen fra danske husholdninger, inkl. plastbæreposer, bliver enten genanvendt eller energiudnyttet.
  • Om en pose er til engangs- eller flergangsbrug defineres oftest med udgangspunkt i posens tykkelse. Typisk går grænsen omkring 0,05 mm.
  • De tynde engangsbæreposer produceres ikke i Danmark. De fleste bliver importeret fra Kina og andre lavtlønslande

Californien forbyder næste år engangsposer af plast. Nu har Det Økologiske Råd meldt ud, at de vil have Danmark til at følge trop.

Plastindustrien tager klar afstand fra forslaget, som brancheforeningen ser som helt overflødigt. Tal fra EU viser nemlig, at hver dansker faktisk kun kun bruger fire engangsbæreposer om året  i gennemsnit – allerfærrest i EU. Til sammenligning bruger en EU-borger i snit 171 – og en californier ca. 365 poser. Samtidig har vi i Danmark overordentlig godt styr på vores affald sammenlignet med både USA og øvrige EU-lande.

– Forslaget fra Det Økologiske Råd om at forbyde tynde engangsplastposer er at sparke en åben dør ind. Vi bruger færrest engangsposer i hele EU og er tilmed rigtig gode til at håndtere poserne efter endt brug. EU’s tidligere miljøkommissær har derfor også kaldt Danmark et modelland for, hvordan andre EU-lande bør forhindre, at plastposer ender i miljøet, forklarer Jakob Clemen, der er miljøkonsulent i Plastindustrien.

Det Økologiske Råd vil bl.a. forbyde de tynde plastposer, som man kan tage fra rullerne i supermarkedet, men forbyder man de lette poser, kan det meget vel betyde større ressourceforbrug:

– De fleste kan nikke genkendende til, at når vi tager en tynd plastpose fra rullen ved kassebåndet, så er det fx for at beskytte de andre varer imod kødsaft eller æg, der går i stykker i æggebakken. Når vi så er hjemme og pakker varerne ud, så smider vi den tynde plastpose ned i den store affaldspose. Hvis de lette poser forbydes, vil de med stor sandsynlig blive erstattet af kraftigere poser, hvilket betyder større energi- og råvareforbrug. Når vi samtidig har rigtig godt styr på at poserne ender i affaldsbeholderne, har jeg svært ved at se, hvad et forbud vil nytte, siger Jakob Clemen.

Plastindustrien støtter afgifter og EU-reduktion af engangsposer

Selvom Danmark har styr på sine poser, anerkender Plastindustrien, at der behov for handling på EU-niveau. I Syd- og Østeuropa er situationen nemlig en helt anden. Anbefalingen er klar: Kig mod Danmark.

– Udover vores velfungerende affaldshåndtering, så har vi i Danmark en afgift på plastposer. Den begrænser forbruget, øger incitamentet til genbrug og giver posen en større værdi – hvilket gør os mindre tilbøjelige til at smide dem fra os. Det er en langt bedre løsning end et forbud, og en af grundene til, at vi får international ros, siger Jakob Clemen.

Plastindustrien ser altså positivt på afgifter som et instrument til at regulere brugen af poser. Brancheforeningen mener dog, at Det Økologiske Råd går for langt, når de foruden et totalt forbud af engangsposer mener, at afgiften skal hæves markant:

– Vi er positive overfor at regulere forbruget med afgifter, men 8 kr. for et produkt, der ikke udgør et problem, det tenderer altså bondefangeri. Det Økologiske Råd medgiver endda, at der faktisk går langt færre ressourcer til at fremstille en plastpose end en pose af papir, som i praksis kan blive alternativet. Det er altså rigtig svært at se logikken.

Læs mere om plastposer