Minister besøgte Fiberline Composites

Ikke-kategoriseret

I sidste uge besøgte den radikale Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen Fiberline Composites i Middelfart, der bl.a. producerer profiler af glasfiberkomposit til byggeriet. Ministeren diskuterede grøn omstilling og energieffektive løsninger i byggeriet med virkomhedens ledelse.

Del:

Fiberline Composites i Middelfart har for nylig haft haft fornemt besøg i form af Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV).

Muligheden for det ministerielle besøg opstod pludseligt, men Fiberline Composites var ikke sene til at åbne døren op for Rasmus Helveg Petersen, der bl.a. gerne ville vide mere om virksomhedens energieffektive materialeløsninger til byggeriet. 

LÆS OGSÅ: Konference med fokus på kompositter som fremtidens byggemateriale

Kommunikationsdirektøren i Fiberline Composites, Torben Rønlev, fortæller:

– Vi diskuterede behovet for regler og normer, herunder brandkrav, der tager højde for nye materialer som komposit med sund fornuft for øje. Derudover talte vi om de offentlige indkøb, som i større grad bør vise vejen for nye bæredygtige løsninger og ikke blot forfalde til de traditionelle – og ofte utidssvarende – materialer.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Glad for politisk opmærksomhed

Plastindustriens direktør Thomas Drustrup er glad for, at der er stigende politisk interesse for energieffektive og klimavenlige plastbaseredeløsninger til byggeriet.

LÆS OGSÅ: Ny isolering nedbringer energiforbruget markant

– Vores medlemmer har mange rigtig interessante og ikke mindst forskellige produkter på hylderne, når det handler om at levere energieffektive løsninger til byggeriet. En af udfordringerne er dog, at kendskabet til vores produkter ikke er så udbredt endnu, hvorfor man i mange byggerier vælger de traditionelle produkter. Jeg er imidlertid overbevist om, at det går den rigtige vej med at øge kendskabsgraden til de plastbaseredeløsninger blandt både politiske beslutningstagere og bygherrere.

LÆS OGSÅ: Ny branchehjemmeside om EPS-facadeisolering er lanceret