HBN Teknik: Plastspecialister giver lavere omkostninger og mere tilfredse kunder

Ikke-kategoriseret

Brian Jensen, fabrikschef hos HBN Teknik i Ringsted, har sendt to af sine plastmagere på plastspecialistuddannelsen i Hadsten. – Det er aldrig nemt at undvære dygtige medarbejdere, men plastspecialistuddannelsen er en vigtig investering for den enkelte medarbejder, virksomheden og for branchen som helhed, fortæller Brian Jensen. Han kalder det en mindre katastrofe, hvis uddannelsen ikke kører videre.

Del:

 

Fakta:

Klik her for tilmelding til uddannelsen.

 

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Peter Kjærsgaard, uddannelseskonsulent på Den jydske Haandværkerskole:

Tlf.: 2180 7136

Mail: pkk@djhhadsten.dk.

 

Læs også:

                  

Antallet af tilmeldte til plastspecialistuddannelsen er i år skrumpet ind. Mange virksomheder melder om fyldte ordrebøger og øget travlhed og tøver derfor med at sende deres dygtige plastmagere på et 17 ugers ophold på Den jydske Haandværkerskole.

Hos sprøjtestøbevirksomheden HBN Teknik A/S i Ringsted kender man kun alt godt til problemstillingen, men hos fabrikschef Brian Jensen er holdningen klar. Plastspecialistuddannelsen er en værdifuld og nødvendig investering:

– Det er aldrig nemt at undvære en dygtig plastmager i det tidsrum, hvor vedkommende bliver uddannet til plastspecialist – særligt ikke når vi har rigtigt travlt. Det betyder naturligvis, at vi andre skal løbe lidt stærkere, men der er ingen tvivl om, at det samlet set er en rigtig god investering at få uddannet en plastspecialist. De kommer tilbage til virksomheden med ny viden, ny energi og en ny forståelse for det at drive plastvirksomhed, fortæller fabrikschef Brian Jensen, der har haft to medarbejdere på plastspecialistuddannelsen siden uddannelsens start i år 2011.

Konkrete fordele for HBN Teknik  

HBN Teknik A/S har i omegnen af 50 ansatte, og derfor kan det hurtigt mærkes, når bare en enkelt medarbejder er på uddannelsesophold. Til gengæld er der ifølge fabrikschef Brian Jensen ingen tvivl om, at lige præcis plastspecialistuddannelsen har gjort en konkret og meget positiv forskel for HBN Teknik A/S:

– Vi kan klart og tydeligt mærke, hvordan det gør en enorm forskel både for medarbejderen og for virksomheden, at vi har overskud til at understøtte uddannelsen af plastspecialister. Plastspecialisterne er enormt motiverede efter at bruge deres nye viden, og det har helt konkret medført, at vi nu har fået LEAN-optimeret dele af vores produktion. Generelt kan jeg mærke, hvordan de bruger deres viden til at optimere vores processer. Plastspecialister bliver med andre ord uddannet til at kunne udvikle og nytænke, og det medfører jo i sidste ende lavere driftsomkostninger og mere tilfredse kunder, forklarer fabrikschef Brian Jensen.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Uddannelse er et fælles ansvar

Udover at plastspecialistuddannelsen har vist sig at være en rigtig god forretning for HBN Teknik A/S, der som nævnt både har fået optimeret produktionen og fået tilført ny viden, så er det også vigtigt for den danske plastbranche som helhed, at uddannelse er noget virksomhederne prioriterer. 

Fabrikschef Brian Jensen vurderer, at plastspecialisterne gør danske plastvirksomheder langt mere konkurrencedygtige i forhold til lavtlønslandene:

– Jeg har ved selvsyn oplevet, hvordan vores plastspecialister har tilført os noget viden og know-how, der gør os skarpere i den internationale konkurrence. På sigt betyder det helt konkret, at vi er i stand til at fastholde antallet af plastarbejdspladser i Danmark. Derfor vil det også være en mindre katastrofe, hvis uddannelsen ikke kører videre. Det er i høj grad også et fælles brancheansvar, at vi får uddannet vores medarbejdere mest muligt, så vi ikke mister terræn i forhold til Polen og andre lande, hvor lønomkostningerne er lavere.