Debat på Folkemødet: Cirkulær økonomi er en god idé – hvis vi gør det rigtigt

Vi skal se affald som en ressource og bygge et marked op, hvor vi handler affald på lige fod med andre materialer. Det var der bred enighed om, da Plastindustrien diskuterede cirkulær økonomi på årets Folkemøde. 

Del:
Cirkulær økonomi er lige nu et af de helt hotte politiske modebegreber. Ambitionen er at bygge økonomien op om, at ressourcer i højere grad indgår i kredsløb og bliver til nye produkter i stedet for at ende som affald.

Men er der i virkeligheden noget nyt i den ambition? Og hvad kræver det at overføre den cirkulære teori til praksis? Det var nogle af de spørgsmål, der blev rejst, da Plastindustrien var vært for et debatarrangement om cirkulær økonomi på årets Folkemøde.

I panelet sad en række fremtrædende personer i den danske debat om affald, industri og ressourcer. Bl.a. formand for Folketingets miljøudvalg Lone Loklindt (R), direktør i Dansk Affaldsforening Jacob Hartivg Simonsen og Plastindustriens miljøkonsulent Jakob Clemen.

LÆS OGSÅ: Er cirkulær økonomi politisk greenwash?

 


 

Cirkulær økonomi virker, når de økonomiske incitamenter er på plads

Jakob Clemen slog i debatten fast, at den danske plastbranche er en klar fortaler for den cirkulære tankegang. Genanvendte råvarer kan nemlig både være et billigt alternativ til nye råvarer og åbne op for nye måder at bruge og markedsføre plasten på. Men skal omstillingen lykkes, kræver det, at politikerne har fokus på behovene hos de virksomheder, der skal aftage den genanvendte råvare:

– Det er fint med ambitiøse målsætninger, og vi er med hele vejen, men skal vi for alvor lukke den ressourcemæssige cirkel, så skal vi tænke mål og midler mere sammen med, hvordan verdenen ser ud i praksis. De gode, grønne intentioner bliver ikke til virkelighed, hvis de ikke også giver forretningsmæssig mening. Det kan sagtens lade sig gøre, men på fx plastområdet skal kommunerne blive langt bedre til at samarbejde med og lytte til de virksomheder, der skal oparbejde og bruge affaldet til nye produkter, sagde Jakob Clemen.

Jakob Clemen nævnte i den forbindelse det samarbejde omkring plastgenanvendelse, der foregår i Holbæk mellem Aage Vestergaard Larsen, Schoeller Plast, Holbæk Forsyning og Holbæk Kommune som et fantastisk eksempel på cirkulær økonomi, der lykkes.

LÆS OGSÅ: Plastvirksomheder med i Danmarks største forsøgsprojekt med husholdningsplast

 

Behov for opgør med kommunernes metodefrihed

Paneldeltagerne var alle enige om, at der ligger et stort dansk vækstpotentiale og mange nye arbejdspladser i at indsamle, oparbejde og bruge affald som en ressource i nye produkter.

Der var dog også uenigheder. Særligt når det kom til hvilken rolle, kommunerne skal spille i en cirkulær økonomi.  Et af de centrale stridspunkter er i hvor høj den enkelte kommune selv skal kunne bestemme, hvordan affaldet bliver indsamlet. Jacob Hartvig Simonsen, der som direktør i Dansk Affaldsforening repræsenterer de kommunale affaldsenheder, talte meget varmt for den nuværende model, hvor kommunerne frit kan definere, hvordan de vil bidrage til at nå de overordnede mål for genanvendelse.

På den andens side stod både industrien, NGO’erne og Lone Loklindt fra De Radikale. Her var holdningen klar: 98 forskellige kommunale indsamlingssystemer vil ikke bidrage til en effektiv cirkulær økonomi:

– Vi har i vores nye affaldsplan lagt op til et opgør med, at alle kommuner har fri råderet over, hvordan de vil indsamle borgernes affald. Vi mener, at hvis vi skal gøre det miljømæssigt effektivt og økonomisk fornuftigt, er ved nødt til at have nogle faste kriterier, som alle kommunerne arbejder ud fra, sagde Lone Loklindt under debatten.