Afgiftslempelse i Vækstplan DK sikrer jobs hos Trioplast

Ikke-kategoriseret

Trioplast i Nyborg betaler hvert år i omegnen af 25 millioner kroner for den energi, der bliver brugt til at holde virksomhedens produktion kørende. Den politiske delaftale i Vækstplan DK sikrer nu, at afgifterne på procesenergi bliver lempet tidligere end forventet. Trioplast vurderer, at afgiftslempelsen er med til at fastholde de 170 medarbejdere på virksomhedens fabrik i Nyborg.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Læs mere om Plastindustriens holdning til delaftalen: 

 

En ny delaftale i Vækstplan DK mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative sikrer, at Trioplast i Nyborg og andre energitunge virksomheder fremover skal betale mindre i energiafgifter.

Delaftalen medfører, at afgiftslempelserne på procesenergi fremrykkes, så den fulde lempelse opnås i 2014. Og den afgiftslempelse ser Lars Magneli, der er administrerende direktør i Trioplast, frem til ifølge Fyns Amts Avis:

Citat

Foliebranchen er ekstremt konkurrenceudsat. Vi har en energitung virksomhed, og derfor er alle lempelser af energiafgifter med til at øge vores konkurrencekraft. 

 

Lars Magneli, administrerende direktør i Trioplast. 

 

– Foliebranchen er ekstremt konkurrenceudsat. Vi har en energitung virksomhed, og derfor er alle lempelser af energiafgifter med til at øge vores konkurrencekraft. Årligt betaler Trioplast i omegnen af ca. 25 millioner kroner for den energi, der er forbundet med virksomhedens produktion.

Ingen garanti for nye jobs

Det primære formål med Vækstplan DK er at sætte gang i væksten og at skabe nye jobs, men Lars Magneli kan ikke garantere, at afgiftslempelsen på procesenergi medfører flere jobs på fabrikken i Nyborg.

Til gengæld vurderer Lars Magneli, at den mindre afgift kommer de 170 nuværende medarbejdere til gavn, da det nu bliver billigere at opretholde det nuværende produktionsniveau. Dermed er der større sandsynlighed for, at virksomheden har råd til at fastholde de nuværende ansatte takket være afgiftslempelsen, og det er ifølge Lars Magneli i sagens natur en meget positiv ting.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Den politiske delaftale er endnu ikke blevet udmøntet i konkrete beregninger, så det er endnu for tidligt at sige noget præcist om, hvor stor en luns af energiregningen som Trioplast og andre produktionsvirksomheder kan skære af.