Energi
Stor styrke – Vejrbestandig
Kompositmaterialernes store styrke og deres modstandsdygtighed overfor blandt andet vind, vejr og sollys har gjort dem væsentlige i udnyttelsen af den vedvarende energi fra blandt andet vind og bølger. Vindmøllevinger og pontoner i bølgekraftanlæg er eksempler på udnyttelsen af kompositternes gode egenskaber.
Brandteknisk i top – Isolerende
Mange kompositter udmærker sig ved at have gode brandtekniske egenskaber og stor elektrisk isoleringsevne. Kombineret med den relativt lave vægt har det gjort kompositter populære materialer til fremstilling af isolatorer til el-forsyningen, målerskabe, el-sikre profiler og mange andre produkter.