
EPS kan produceres i et utal af faconer til opbevaring og transport af stort set alle slags produkter. Desuden kan man kombinere EPS med andre emballagematerialer som f.eks. pap og andre plasttyper. Materialet er stødabsorberende og beskytter skrøbelige produkter under transport. EPS har gode termiske egenskaber, der gør materialet velegnet som emballage til varer, hvor en god isolering er nødvendig.
Nem at forme
EPS emballager bliver fremstillet i unikke støbeforme af aluminium, og materialet kan derfor formes, så det passer præcist til det produkt, der skal emballeres.
Stødabsorberende
EPS består af 98% luft, som er indesluttet i små celler – eller luftpuder. Det betyder, at materialet yder de indpakkede produkter en høj beskyttelse mod ydre påvirkninger fra slag og stød. På den måde er EPS emballager med til at reducere antallet af transportskader og udgifter til behandling af reklamationer.
Isolerende
Den store mængde stillestående luft gør også, at EPS isolerer meget effektivt mod både varme og kulde. Det er blandt andet afgørende, når f.eks. fersk kød og fisk bliver transporteret over store afstande, eller når cateringfirmaer leverer varm mad ud af huset.
Kontakt med fødevarer
Fødevarer kan uden anden indpakning emballeres i EPS bakker og kasser, fordi materialet er kemisk inaktivt og således ikke afgiver kemiske forbindelser til grønsagerne, kødet eller fisken. EPS er BGA/FDA-godkendt - dvs. godkendt til direkte kontakt med fødevarer af fødevaremyndigheder i Europa og USA.
Lav vægt
Når EPS hovedsageligt består af luft, vejer de enkelte emballager meget lidt. Derfor er de nemme at håndtere og transportere. Den lave vægt er samtidig med til at reducere transportomkostningerne.
