Du er her: Forside/Presse/Plastdagen10/Plastprisen2010/
Medlem
Sektioner
Uddannelse
Fakta
Miljø
Om os | Kontakt | Print | Sitemap | Find leverandør
  Søg »


Plastprædikant modtager hæderspris

Plastprisen 2010 går til 67-årige Flemming Christiansen fra SP Moulding i Juelsminde. Flemming brænder for plast, og er en af branchens mest erfarne og vidende praktikere. 

 

Årets prisvinder er uddannet civilingeniør med speciale i plast. Han er kendetegnet ved, at være en af landets førende praktikere, og ved alt om plastproduktion. Udover at have viet sit arbejdsliv til plast, har Flemming også plasten som interesse, og i sin fritid underviser han på universiteter og designskoler landet over. Derfor er det med rette, at Plastindustriens Formand ved prisoverrækkelsen på Plastdagen i Dansk Design Center kaldte Flemming for Mr. Plastic of Denmark.

 

Formand for Plastindustrien, Fabrikant Hans Ulrich, Ulfoss Plastic, sagde om plastprisvinderen:

Flemming er en ener i branchen. Han forener i sjælden grad teknisk indsigt med interesse for design, innovation, udvikling og forskning. Man kan med sindsro betegne Flemming som en plast-prædikant” siger formanden for foreningen.

Flemming Christiansen der i dag er market develop manager hos SP Moulding, ved alt hvad der er at vide om plast. Som medarbejder er han af den gamle skole, og elsker at være i marken og løse praktiske problemer i produktionshallen. Han startede sin karriere som sælger af teknisk plast hos GE Plastics, hvor han nåede at holde 25 års jubilæum, inden han blev lokket til at rykke over på produktionssiden. Som 67-årig er Flemming ”still going strong”, som innovativ og nytænkende medarbejder.

   

Menu

Nørre Voldgade 48 - 1358 København K - pd@plast.dk - Tlf. +45 3330 8630 - Fax: +45 3330 8631
MediaCreeper