Du er her:   >   Forside   >   Miljø   >   Bioplast   >   Hvad kan bioplast bruges til?
 

Bioplast plastgafler anvendelse

Hvad kan bioplast bruges til?

 

Majs, sukkerrør, sukkerroer og halm kan bruges til at fremstille de plasttyper, som vi i dag benytter til plastposer, vandflasker, emballager, legetøj og mobiltelefoner.

 

I 2013 udgjorde den globale kapacitet for produktion af bioplast  godt 5 mio. tons. Det svarer til 2 % af verdens samlede produktion af polymerer . 2/3 af kapaciteten blev i 2013 brugt til at fremstille biobaserede/ikke-nedbrydelige polymerer. 1/3 af kapacitet blev brugt til at fremstille bionedbrydelige polymerer. 

 

Kapaciteten forventes at stige til 17 mio. tons i 2020, hvor andelen af biobaserede/ikkie-nedbrydelige polymerer forventes at stige til 83,3 %.

 

Vi kan spare klimaet for store CO2-udledninger, hvis biomassen bruges til at fremstille basisplast. Basisplast er polyethylen (PE) og polypropylen (PP), som bruges til at fremstille fx vandflasker, legetøj, rør og fødevareemballage. Basisplast udgør ca. halvdelen af verdens forbrug af plast. Derfor giver det god mening at bruge biomassen til  at fremstille plast, der har de samme egenskaber som dem, vi allerede kender.

 

PET baseret på biomasse er den største biopolymer med 37 % af markedet efterfulgt af bio-PE med 12,3 %, PLA (11,4 %) og bionedbrydelige stivelsesblandinger (11,3 %) (2013) (kilde: Nova-institut 2015).

 

Majs og sukkerrør bruges i dag til at fremstille nye bionedbrydelige plasttyper som PLA (PolyLacticAcid) og PHA(Polyhydroxyalkanoate). PLA har begrænsede anvendelsesmuligheder og er forholdsvis dyrt. Det bruges dog af enkelte danske virksomheder til fremstilling af emballage til ferske fødevarer, fx. kød og ost, hvor kravet til emballagens holdbarhed er begrænset. PLA bruges også til plastfolier til landbrug og gartneri.

 

De største markeder for bioplast er:

  • Forbrugerprodukter
  • Emballage
  • Bilindustrien
  • Tekstiler

 

Det forventes, at markedet for bioplast til emballage vil udgøre 40 % i 2020 (Nova-insitut 2015).

 

I Danmark kender vi nok mest den biobaserede plast fra bæreposer og den bionedbrydelige plast fra forskellige engangsartikler som bestik og glas. Og der kommer hele tiden nye anvendelsesområder til. Arla er begyndt at anvende biobaseret plast i deres økologiske mælkekartoner og Coca-Cola har succes med deres Plantbottle, som delvist består af bio-PET. 

Har du spørgsmål? Kontakt os!

Helle Fabiansen


Helle Fabiansen
Miljøchef
Tlf.: 2689 3027

hf@plast.dk


 

Jakob Clemen

 

Jakob Clemen
Miljøkonsulent
Tlf.: 2689 3022
jc@plast.dk

 

Seneste nyt om bioplast


Del denne side



Modtag nyheder fra Plastindustrien


Plastindustrien giver dig muligheden for at få nyheder om præcis de emner, som er relevante dig for.

Du kan se endnu flere muligheder og læse mere om de enkelte nyhedsbreve her.

Nyhedsbrevet der giver dig det samlede overblik

Til pressen fra Plastindustrien

Presseklip. Det skriver andre medier om plast og plastbranchen

Følg med i udviklingen på miljøområdet

Nyheder fra de danske plastvirksomheder

Få en mail, når der er ledige jobs i branchen

Vores miljøchef blogger om plast, kemi og forbrugerspørgsmål

Navn

E-mail


Om os

 

Plastindustrien arbejder blandt meget andet for at udvide befolkningens kendskab til plast og styrke branchens konkurrenceevne og omdømme. 
 

Kontakt os

 

Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
Mail: pd@plast.dk
Telefon: 3330 8630