|
Tal om råvarer, industrien og affaldet
Råvareproduktion
Globalt er Asien med 36.5 % den største producent af plastråvarer i verden. På andenpladsen kommer Europa (EU 25 + Norge og Schweitz) med en fjerdedel, mens USA står for 24 % af verdensproduktionen. I Europa er Tyskland det største produktionsland (8%) mens Belgien (5 %) også er en stormagt inden for plast.
Plastråvare er en global vare, og størsteparten af de 47.5 mio. ton plast, der forarbejdes i Europa, er også fremstillet her.
PlasticsEurope, som er Plastindustriens europæiske samarbejdspartner har udgivet en ny Compelling Facts 2009, som erstatter 2007 versionen.
Læs The Compelling Facts about Plastic 2009
Plastpriser
Priser på de forskellige plasttyper varierer meget alt afhængig af, om der er tale om såkalt basisplast som polyethylen(PE) eller polypropylen(PP) eller en af de avancerede tekniske plasttyper fx inden for nylontyper. Man regner med, at der er mere end 10.000 forskellige plasttyper.
Fælles for al plast er, at den er steget i pris på grund af stigningen i olieprisen. Siden 2003 er priserne på basisplast mere end fordoblet til en pris pr. ton på ca. 10.000 kroner i 2007.
Forarbejdning af plast
Plastindustrien er en meget stor industri i Europa. Den beskæftiger 1.6 mio. mennesker, forarbejder 47.5 mio. ton plast og omsætter for 2.100 mia. kr. Danmark forarbejder lidt mere plast end gennemsnitttet i Europa opgjort pr. indbygger, nemlig 600.000 ton. Tyskland og Italien forarbejder mest plast, tilsammen cirka 40 %.
Der er meget stor forskel på hvor meget plast, der forarbejdes i forskellige verdensdele. I Vesteuropa og USA ligger vi på over 100 kilo pr. borger, mens der gennemsnitligt i hele verden forarbejdes godt 30 kilo pr. hoved. Det afrikanske kontinent ligger i bund med kun godt 10 kilo pr. person.
Den danske plastindustri
Den danske plastindustri består af 500 virksomheder, der beskæftiger 33.500 mennesker og omsætter for 42.5 mia. kr. om året. Den danske industris produkter er såkaldte high market produkter med relativt højt videnindhold. Eksporten er på mere end 70 %, hvilket er lige så meget som landbrugseksporten.
Nyttiggørelse af plastaffald
Den store mængde plast, der gennem de sidste 60 år har været anvendt i produkter i stedet for alternative materieler, sætter sig naturligvis spor i affaldsmængden. Den var i 2005 for Europa (EU 25 + Norge og Schweitz) på 22 mio. ton. Dette affald repræsenterer en vigtig ressource, som bør udnyttes effektivt ved genanvendelse til nye produkter og energifremstilling.
Både energiudnyttelse og genanvendelse stiger i disse år. Knap 6,4 mio. ton udnyttes til energifremstilling, mens 3.8 mio. ton bliver genanvendt til nye produkter.
Nyttiggørelse i Danmark
Danmark ligger i front sammen med Schweitz og Sverige, hvor vi udnytter næsten al plastaffaldet til enten el og fjernvarme eller til nye produkter.
Mekanisk genanvendelse spiller en lidt mindre rolle i Danmark end den gør i mange andre europæiske lande, men det skyldes først og fremmest vores effektive genbrugssystem for øl og sodavand. Genbrug tæller nemlig ikke med i statistikken. Gjorde den det, ville Danmark klare sig væsentlig bedre i sammenligningen, der ikke helt yder retfærdighed overfor Danmarks effektive genbrugssystem.
EU lovgivning styrer på flere områder nyttiggørelsen af plast. Der er regler for genanvendelse af plast fra emballage, elektriske og elektroniske produkter samt biler. Tilsammen repræsenterer disse produkter en meget stor mængde af den plast, vi bruger. EU har også via et direktiv indført et principielt forbud imod at lægge affald, der kan energiudnyttes, på lossepladser.
I Danmark genanvendes i 2005 ialt 19.1 % af plastemballageaffald. Dette tal skal op på 22.5 % i 2008.