Professor Steen Honoré Hansen: Vi skal have stoppet vildledningen om kemi

Begrebet ’kemi’ bliver igen og igen nævnt i medierne og sjældent i en positiv sammenhæng. Men hvad er kemi egentlig – og hvorfor er dækningen så negativ? Det giver professor Steen Honoré Hansen fra Farmaceutisk Fakultet ved Københavns Universitet svar på i dette mini-interview.

Del:

Steen Honoré Hansen er kemiker og professor i analytisk kemi ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Han har skrevet over hundrede videnskabelige afhandlinger om bl.a. farmaceutisk og biomedicinsk analyse.

I dette interview har vi bedt ham om at give sit syn på debeatten om kemi i Danmark.

Hvad er kemi er, som du ser det?

– Alt omkring dig er kemi. Det kommer ofte til at fremstå som om, at kemi kun er noget, der er kunstigt fremstillet, og mange forbinder det også automatisk med noget, der er farligt. Men naturens egne byggesten er kemiske. Naturen er kemi, kroppen er kemi, alt er kemi.

Hvad synes du om den måde, kemi bliver beskrevet på i den offentlige debat?

– Jeg mener, der er tale om en hetz mod kemi, og den har stået på i mindst 20 år. Den er drevet af journalister og mediefolk. Ikke af videnskabsfolk. Nuancerne er forsvundet, og det betyder, at mange sidder tilbage med en angst for ting i deres hverdag, som de slet ikke burde være bange for. Det reagerer politikerne på med lovgivning, der ikke er videnskabeligt funderet.

Steen Honoré Hansen, professor i analytisk kemi, Københavns Universitet

– Nu burde det så være mediernes opgave at rette op på den vildledning, der har fundet sted omkring kemi. Men det er en lidt håbløs debat, der finder sted. Det vil kræve en intens indsats af en stor flok, der står sammen for at få balancen tilbage i debatten.

Hvorfor bruger industrien ikke kun ’ufarlige’ kemiske stoffer?

Intet i verden er sort eller hvidt. Det er slet ikke muligt at bevise, at noget er ufarligt. Alt er farligt i store doser, eller hvis vi bruger det forkert.

Steen Honoré Hansen, professor i analytisk kemi, Københavns Universitet

Derfor er det noget sludder at bede om bevis for, at noget er ufarligt. Intet ville kunne godkendes, hvis det skulle kunne bestå den test. Ikke engang vand.