Der er forskel på bioplast og bionedbrydelig plast
![]() | En typisk tanke man som forbruger kan have, er, at hvis bioplast er bionedbrydelig - ja, så sker der ikke noget ved at kaste fx en pose fra sig i naturen. For hvis man smider en bionedbrydelig plastpose i skoven, vil den forsvinde af sig selv på ganske kort tid – ligesom fx et æbleskrog. Men bionedbrydeligt er ikke det samme som brug-og-smid-væk. At gøre et produkt som fx en plastikpose nedbrydelig giver ikke megen mening, fordi evnen til biologisk nedbrydelighed ikke løser affaldsproblemet. Det kan aldrig blive et mål at satse på at udvikle produkter, som kan smides væk i miljøets navn. Konsekvensen af at markedsføre bionedbrydelige plastprodukter i Danmark kan derfor blive, at plastaffaldet vil ligge og flyde i naturen i stedet for at havne i skraldespanden og efterfølgende blive omdannet til varme og energi. |