Afsmitning fra emballage er et af de emner, som Plastindustrien har mest fokus på. Vi arbejder tæt sammen med myndigheder, og holder os opdaterede om den nyeste forskning.
Det må naturligvis ikke være sundhedsskadeligt at emballere fødevarer i plastemballage. Det er derfor vigtigt, at alle plastemballager overholder den gældende lovgivning mht. afsmitning osv.
Grænseværdierne fastsættes af kompetente og anerkendte fagfolk i den danske fødevarestyrelse og i EFSA. Vi tror på, at disse fagfolk træffer de rigtige beslutninger, og det er derfor vigtigt for os, at industrien lever op til de regelsæt, der er på området.
| |  |